Bakteriæmi – BAKT

Bakteriæmi arbejdsgruppe (BAKT) er en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM).

Formål
At samle viden, problemer og erfaringer omkring forebyggelse, diagnostik, kvalitetssikring og behandling af bakteriæmier.

Målene er:

  • at sikre faglig udvikling og vidensdeling
  • at styrke Public Health overvågning
  • at gruppens medlemmer finder sammen om konkrete forskningsprojekter på tværs af regioner
  • at skabe synergi ved at dele data, viden, erfaring og metoder
  • at inspirere ved diskussion af egne og andres resultater
  • at afholde videnskabelige møder

Endelige nationale anbefalinger og retningslinjer eller guidelines sendes i høring i DSKM gennem sekretæren. Underudvalg kan nedsættes ad hoc.

Deltagere
Alle med interesse for bakteriæmi kan deltage og gerne mindst et medlem fra hver klinisk mikrobiologisk afdeling i de fem regioner, samt mindst et medlem fra Statens Serum Institut.

Arbejdsgruppens bestyrelse
Der udpeges en forperson for 2 år ad gangen og denne vælges af arbejdsgruppens medlemmer. Posten går på skift mellem regionerne. Forpersonen skal være medlem af DSKM.

Mødefrekvens
Det tilstræbes at der årligt afholdes 1 fysisk møde, og minimum 2 online møder (med mulighed for ad hoc møder efter behov).

Dagsorden og referat fra hvert videnskabeligt møde vil være tilgængelig via DSKMs hjemmeside. Mødeindkaldelse til fysisk møde udsendes af DSKMs sekretær til medlemmer af DSKM, mens indkaldelse til virtuelle møder sendes fra forpersonen.

Midler
Udgifter til rejser og afholdelse af møder dækkes af de deltagende institutioner/afdelinger.

Forperson
Kirstine Kobberøe Søgaard