Nyt vedrørende medlemmer

Professor og centerleder Helle Krogh Johansen KMA Rigshospitalet modtager til det internationale forskningscenter, Center for Persistent Bacterial Infections en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 60 millioner kroner, som skal øge vores viden om persisterende bakterieinfektioner med henblik på at forbedre behandlingen af disse.

Med udgangspunkt i allerede eksisterende samarbejder vedrørende persisterende infektioner hos patienter med cystisk fibrose, KOL, kroniske sår og mavesår vil centret udvikle infektionsmodeller baseret på miniature organer fra lunger, hud og mave. I disse kan samspillet mellem inficerende bakterier og cellerne i de relevante væv og organer under påvirkning af antibiotika og immunceller beskrives.

Stort tillykke med bevillingen.

Kommentarer er lukket.